Som arbejdsgiver har man derfor nu mere end nogensinde ikke bare en human interesse i, at de ansatte får de bedste muligheder for at komme godt igennem en tilskadekomst, men også en direkte økonomisk interesse i at sikre en optimal behandling hos både det statelige system og forsikringsselskaberne.
Det danske system
For godt og vel 100 år siden fik man i Danmark et system, der skulle sikre, at ansatte kunne komme sikkert hjem fra arbejde – og modtage en erstatning hvis de kom til skade mens de arbejdede i virksomhedens interesse. Man ønskede et system der var objektivt, og man etablerede derfor en administrativ myndighed – Arbejdsskadestyrelsen- der skulle træffe afgørelse om sagerne. Ud over Arbejdsskadestyrelsen etablerede man en ankeinstans –Ankestyrelsen, som sagens parter kunne anke Arbejdsskadestyrelsen afgørelser til (If anker årligt 5-7 % af sagerne). Reguleringen af såvel systemet som de erstatningskrav den ansatte har findes i Arbejdsskadesikringsloven.
Samtidig har erstatningsretten udviklet sig, så en dansk arbejdsgiver samtidig kan pådrage sig et erstatningsansvar overfor den ansatte, der er kommet til skade. Grundlaget for arbejdsgiverens erstatningsansvar er culpa – altså at arbejdsgiverne har udvist en uagtsomhed der har medført en skade. Typisk vil en arbejdsgiver blive erstatningsansvarlig hvis medarbejderen er kommet til skade ved en farlig maskine, fordi medarbejderen ikke har haft de nødvendige hjælpemidler til sin rådighed (eks. løfteredskaber), fordi arbejdsgiveren ikke har givet medarbejderen en tilstrækkelig klar instruktion eller fordi arbejdsgiveren ikke har fulgt op på, om medarbejderne har fulgt en given instruktion. Reguleringen af hvor megen erstatning man har krav på findes i erstatningsansvarsloven.
Erstatningsposterne i de to love er delvist identiske, og man har derfor besluttet, at den ansatte først skal have erstatning i h.t. Arbejdsskadesikringsloven. Hvis arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsskaden har pådraget sig et erstatningsansvar overfor den ansatte, har den ansatte krav på yderligere erstatning i h.t. Erstatningsansvarsloven - de såkaldte ”differencekrav”.
Når en ansat kommer til skade
- Anmelder arbejdsgiveren sagen til arbejdsskadeforsikringen og/eller Arbejdsskadestyrelsen.
- Tager det danske sundhedssystemet i form af egen læge og hospital sig af hovedparten af den medicinske behandling.
- Tager kommunen sig af behovet for hjælpemidler, udbetaling af løntilskud (sygedagpenge) og eventuel omskoling/revalidering eller arbejdsprøvning.
- Vurderer den ansatte eller dennes fagforening om arbejdsgiveren har pådraget sig et erstatningsansvar overfor den ansatte, og rejser evt. erstatningskrav.
Den seneste Højesteretspraksis
Ved afgørelse af 27. august 2008 (den såkaldte ”If-dom”) fastslog Højesteret, at en skadevolder skal betale tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor skadevolderen (typisk repræsenteret ved et ansvarsforsikringsselskab) har foretaget en kvalificeret vurdering af skadelidtes erhvervsevnetab og efterfølgende udbetaler i overensstemmelse med den vurdering. Sagen vedrørte et færdselsuheld, hvor den skadelidte ikke var på arbejde, og den skadelidtes krav skulle derfor alene opgøres i henhold til Erstatningsansvarsloven.
Den 6. oktober 2008 traf Højesterets afgørelse (den såkaldte ”6. oktober-dom eller ”Top Toy-sagen”) i en sag hvor den skadelidte var kommet til skade på arbejde –det vil sige at sagen (modsat ”If-dommen”) var omfattet af begge regelsæt. Det ligger nu fast, at arbejdsgiveren skal betale tabt arbejdsfortjeneste indtil enten arbejdsgiveren eller dennes forsikringsselskab har vurderet (og efterfølgende betalt i overensstemmelse med vurderingen) erhvervsevnetabet helt eller delvist eller til det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at skadelidte har krav på et erhvervsevnetab (af senere landsretsdomme kan vi nok udlede, at det gælder både endelige og midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab).
Konsekvens for virksomheden – ved ”differencekrav”
Når den ansatte kommer til skade - og ikke kan genoptage sit arbejde i samme omfang som før skaden – skal de danske kommuner vurdere hvordan medarbejderen bedst kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. De mest sædvanlige tilskudsordninger medfører løntilskud til medarbejderen, omskoling eller anden form for revalidering samt arbejdsprøvning. Det er ikke udsædvanligt at den ansatte først efter 3-4 år er færdig med en revalidering.
Da den seneste højesteretspraksis groft sagt medfører, at arbejdsgiveren (og/eller dennes forsikringsselskab) skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil Arbejdsskadestyrelsen mener, den ansatte har krav på et erhvervevnetab, overtager arbejdsgiveren den økonomiske risiko for, at behandlingssystemet fungerer optimalt, at den kommunale sagsbehandler iværksætter eks. omskoling i rette tid, og at Arbejdsskadestyrelsen skønner korrekt ved deres vurdering af, hvornår der er krav på erhvervsevnetab.
Imødekommelse af de nye krav
For at imødekomme den risiko bør man som virksomhed sikre sig, at ens forsikringsselskab er i stand til;
- at hjælpe den ansatte igennem hele forløbet optimalt. Selskabet skal derfor være i stand til vurdere - og påvirke - de medicinske og i særdeleshed den kommunale håndtering af sagen,
- sikre at oplysningerne i de forskellige sagstyper koordineres,
- sikre at der træffes en kvalificeret vurdering af et eventuelt erhvervsevnetab (og at der sker udbetaling af erstatningen hurtigst muligt til den ansatte).
- sikre at man på ansvarsforsikringen vurderer om Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen optimalt, og vurdere hvornår en afgørelse om erhvervsevnetab har virkning fra.
Varetager virksomheden eller forsikringsselskabet ikke de interesser, vil virksomheden sammen med sit forsikringsselskab komme til at betale medarbejderens løn i de år der som regel går fra tilskadekomst til Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at den ansatte nu har krav på et erhvervsevnetab (midlertidigt eller endeligt).
Faktaboks:
”Arbejdsskade” - En lidelse/sygdom der må anses for at være forvoldt af arbejdet – enten ved en ulykke eller som en erhvervsbetinget lidelse.
Arbejdsskadesikringsloven - Den lov der regulerer hvad en arbejdsskade er og hvor meget man som ansat har krav på at få i erstatning hvis man har været udsat for en arbejdsskade.
Erstatningsansvarsloven - Den lov der regulerer hvor meget en erstatningsansvarlig skadevolder skal betale i erstatning til den ”skadelidte”.
Erstatningsansvarlig - I denne forbindelse udtryk for at man som arbejdsgiver ved handling eller undladelse er skyld i/har ansvaret for at en medarbejder er kommet til skade. Reglerne findes ikke i en lov, men er udviklet via domstolenes praksis.
Arbejdsskadeforsikring - Den forsikring der behandler og betaler krav der reguleres i Arbejdsskadesikringsloven. Forsikringen er lovpligtig.
Ansvarsforsikring - Den forsikring der behandler og betaler krav der reguleres i Erstatningsansvarsloven. Forsikringen er frivillig.
Tabt arbejdsfortjeneste - Erstatning for det tab den ansatte har indtil den ansatte påbegynder arbejde igen, har krav på et midlertidigt eller endeligt erhvervsevnetab i h.t. asl eller modtager erhvervsevnetabserstatning i henhold til eal.
Erhvervsevnetab - erstatning for tabet af den fremtidige evne til at opretholde indtægt.
