News article, 6 May 2010

Temperaturskade på vaccine under transport

Lessons from Losses 4/2010. Transport af temperaturfølsomme varer heraf bl.a. medicinal- og fødevarer har altid været forbundet med øget risiko for skade under transport på enten hele eller dele af varepartiet.
Gennem det seneste årti har de involverede partere i transportforløbet prøvet på, at begrænse risikoen for skade bl.a. ved at benytte sig af den seneste teknologi inden for området. Heraf bl.a. GPS sporingssystemer som kan alarmere vognmandscentralen, hvis den fastsatte temperatur ændrer sig under transportforløbet, udover dette kan GPS’en også være med til, at lokalisere en stjålet forsendelse. Kombinationen med integrering af GPS sporing, køle-log og de såkaldt ”sladrehanke” kan være med til, at formindske risikoen for skade betragteligt og forhåbentlig også være med til, at kunne påvise skadeårsagen til hændelsen.

Flere af landets største føde- og medicinalvirksomheder har valgt, at placere deres transportforsikring hos If skadeforsikring, bl.a. pga. selskabets store know-how inden for området.

Kombinationen af et erfarent forsikringsselskab og dygtige transportører kan være med til, at begrænse risikoen for skade markant, men kan aldrig eliminere den 100% - så længe der er mennesker involveret.

I følgende afsnit vil vi beskrive og gennemgå en temperaturskade, som kunne have været undgået ved at benytte sig af få ændringer i transportforløbet.

Beskrivelse af skade og transportforløbet

I 2007 lastede en større medicinalvirksomhed en forsendelse af vaccine ombord på en lastbil, som havde til opgave at befordre forsendelsen under køl fra Danmark til Irland.

Forsendelsen blev transporteret som stykgods og skulle transporteres under temperaturintervallet 5-15 grader. Ved ankomst til destinationen konstaterede chaufføren samt modtageren i Irland via bilens kølelog, at forsendelsen havde været udsat for en temperatur under frysepunktet i op til 1 time, hvilket betød at modtageren i Irland nægtede at modtage forsendelsen.

Det blev senere hen besluttet fra If skadeforsikring, at forsendelsen på foranledning af skadelidte skulle erklæres totalskadet. En samlet erstatningssum på over 800.000 kr.
Beslutningen om at erklære forsendelsen for totalskadet skyldes, at der var tale om vacciner til mennesker, man kendte derfor ikke til temperatursvingningens betydning af vaccinens kvalitet.
Et alternativ var at teste alle ampullerne på dyr, hvilket hverken var økonomisk eller etisk forsvarligt, da man ikke kunne forvente at resultatet kunne overføres til mennesker. 

Forebyggelse

For at kunne forebygge en lignende hændelse må man først og fremmest finde skadeårsagen.
Efter flere undersøgelser og gennemgang af kølemaskineriets kølelog konkluderede man, at årsagen til temperatursvingningen skyldes, at der under transporten blev lastet udefrakommende gods, som havde en højere temperatur end lastrummets. Dette resulterede efterfølgende i, at bilens køleanlæg begyndte at generere kulde og derved udsatte forsendelsen med vaccine for en temperatur under frysepunktet. Hovedårsagen til dette var at vaccinen var placeret for tæt på udtagningen af kulden, og derved udsat for konstant og direkte nedkøling.

Ovenstående hændelse kunne derfor have været undgået på to simple måder:

  1. Ved at befordre forsendelsen som en ”Full load” forsendelse og derved ikke udsætte forsendelsen fra udefrakommende faktorer, som kan påvirke lastrummets temperatur. Ydermere nedsætter det også risikoen for skade under håndtering, samt kontaminering mellem de enkelte forsendelser.
  2. Ved at placere forsendelsen korrekt i bilens lastrum.
    Havde chaufføren placeret forsendelsen længere væk fra kulde udtagningen ville forsendelsen ikke have været udsat for en konstant og direkte strøm af kulde, og derved ikke forårsaget en skade på hele varepartiet.

Ovenstående tiltag kunne have sparet skadelidte for en tabt leverance til sin kunde og derved også risikoen for tab af markedsandele til konkurrenter, og forsikringsselskabet for over 800.000 kr.